Vi håber, at I har nydt sommeren og er klar til en måned fyldt med nyheder om alt det spændende, der er sket siden sidst. Øverst på vores liste står vores samarbejde med Empirical Spirits, som vi nu glædeligt kan præsentere. Vi har deres tre cocktails; CAN 01, 02 og 03 på lager samt begge deres spiritus-varianter; The Plum, I Suppose og Ayuuk. De to sidstnævnte findes foruden på 50 cl flasker også på 10 liters dunke til on-trade.
Fra Noma-drenge til spiritusproducenter
Hvis man skulle beskrive Empirical med ét ord, ville det nok være eksperimenterende, og hvis man spørger mændene bag, vil de sige, at Empirical ikke bare er en spiritusproducent, men en smagsvirksomhed. Siden deres start i 2017 har Lars Williams and Mark Emil Hermansen fundet inspiration i den betydning, som smag har på vores minder. Med en næsten barnlig nysgerrighed, har de udfordret de traditionelle rammer for spiritus, hvilket har ført til nogle smagsbomber for tungen, som man ikke vil fortryde.
Denne tilgang har de taget med fra deres tid i den verdenskendte restaurant Noma, hvor Mark har været konceptchef og Lars bl.a. har stået med ansvaret for deres testkøkken. Som Noma, tør Empirical at lade smagen diktere vejen, hvorfor kategorisering sekundært. Her er det ikke vigtigt, at spiritussen passer ind i de traditionelle rammer.