Ayuuk (ecoTOTE)

Lavet med den helt særlige røgede Pasilla Mixe chili, som de importerer direkte fra Oaxaca, Mexico. Disse tørrede chilier ­findes kun i Sierra Norte bjergene i Oaxaca, hvor Mixe-folket har dyrket dem i århundreder. De røges med frisk træ direkte efter høst og opnår derved en intens røget aroma der spiller smukt sammen med den dybe røde frugtighed fra den modne chilifrugt. Spiritusbasen er lavet på dansk pilsnermalt, purpurhvede og belgisk saison gær. Pasilla Mixe chilierne blandes med basen og destilleres under vakuum for at udtrække alle smagsnuancerne. Spiritussen afrundes over 21 dage i sherryfad. Et oplagt alternativ til Mezcal og Tequila, når du fx skal lave en Paloma eller Margarita.

Smag: Jord, mørk rød frugt, røg.
ecoSPIRITS
ecoSPIRITS er et innovativt closed-loop distributionssystem, der næsten eliminerer alt emballageaffald fra produktion til servering af spiritus ved at erstatte levering af spiritus på glasflasker med levering i genanvendelige 4,5 liter enheder – ecoTOTE. Vores ecoTOTES bliver genbrugt mindst 150 gange i et cirkulært kredsløb, og det giver nogle nye rammer for salget af lokalt og økologisk spiritus, der også vil flytte på vores fælles forståelse af emballagespild.