Nielstrupmark 2013 (Frederiksdal)

På lager

  • Alc: 14,0%
  • 50 cl
  • Dansk kirsebærvin fra Frederiksdal
  • Vejl udsalgspris: 229,-
  • Køb 6 – betal for 5

Verdens første enkeltmarkskirsebærvin. Kirsebærrene kommer udelukkende fra deres ældste plantage på Frederiksdal Gods: Nielstrupmark. 

VINIFIKATION: De selekterede bær spontangæres i 3-5 dage, og færdiggæres på rustfrie ståltanke. Herefter lagres i 18 måneder på træfade af fransk oprindelse. 

I alt var der 40 fade fra marken – men kun 15 fade kom igennem nåleøjet efter lagring og blev udvalgt til den endelige Nielstrupmark. Resten blev deklassificeret til andre vine. 

ANVENDELSE: Nielstrupmark er deres mest elegante vin med noter af viol i næsen og tyttebær og hindbær i finalen. Perfekt til kronvildt, patéer, fuglelever, de største oste eller desserter med bitterchokolade. 

HISTORIK: Nielstrupmark er fremstillet i år 2009, 2010, 2012 og 2013. Den har stort gemmepotentiale – og har godt af en tur på karaffel. Der er kun tappet 6.500 flasker Nielstrupmark 2013. 

I efteråret 2018 blev træerne på Nielstrupmark fældet på grund af alder. Træerne blev 25 år gamle, hvilket er en forholdsvis høj alder for træer, der bruges til produktion. 

OM FREDERIKSDAL: Harald havde smukke kirsebærplantager fra et unikt hjørne af Danmark. Og Jan og Morten havde viden og ideer til fremstillingen af en dessertvin. Fælles var lysten til at rykke dansk landbrug væk fra bulkproduktionen – og ind i et univers, hvor kvalitet var det vigtigste parameter.
Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. De mest optimale betingelser for at modne ‘Nordens drue’ – de små sorte kirsebær.

Læs mere om Frederiksdal her.