Frederiksdal Likør mini (6 stk)
På lager
- Alc: 17,0% / 20 cl
- Dansk kirsebærlikør fra Frederiksdal
- Vejl. udsalgspris 20 cl: 129,-
- Stkpris: 59,-
HISTORIK: På Frederiksdal produceres der vin – men siden 2013 har de også fremstillet en likør.
I gennem de sidste hundrede år har Danmark haft en stor produktion af likør på Stevnskirsebær.
Op igennem 1980erne styrtdykkede kvaliteten – og i dag er likøren stort set forsvundet. Men nu pudser de arvesølvet af – og nyfortolker og opdaterer likøren på det fremragende danske Stevnsbær.
VINIFIKATION: I en traditionel likør blander man saft, sukker og alkohol. Men i deres nyfortolkede version har kirsebærrene massegæret en smule på skind og kerner, inden de tilsætter destillat. Den korte vildgærring tilføjer kompleksitet og struktur.
For at afrunde smagen har Frederiksdal Likør modnet på små egefade i minimum 6 måneder.
ANVENDELSE: Smagen er knivskarp, med masser af kirsebærsødme og en uimodståelig citrus-finish. Skabt til drinks, Kir Royal og cocktails – men er også fremragende til is, i marcipan-konfekt, risalamande og kager – eller alene til kaffen.
OM FREDERIKSDAL: Harald havde smukke kirsebærplantager fra et unikt hjørne af Danmark. Og Jan og Morten havde viden og ideer til fremstillingen af en dessertvin. Fælles var lysten til at rykke dansk landbrug væk fra bulkproduktionen – og ind i et univers, hvor kvalitet var det vigtigste parameter.
Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. De mest optimale betingelser for at modne ‘Nordens drue’ – de små sorte kirsebær.
Læs mere om Frederiksdal her.