Bæredygtighed

Hos Local Spirits vil vi gerne gøre vores for at mindste vores CO2-aftryk på jorden. Her har vi arbejdet meget med at fremme brugen af bulk-varer frem for glasflasker. Det betyder, at en række af vores bestsellers findes i 10 liters versioner, som er nemme at tappe over på den samme glasflaske igen og igen. Emballage er netop en af de væsentligste faktorer, der bidrager til vores CO2-fodaftryk i spiritusindustrien. Kigger man på de forskellige emballageformer, er glas den tungeste i forhold til CO2-udledning. Og selvom vi er blevet bedre til at genbruge glas særligt i Europa, er der stadig meget at spare ved at købe spiritus i plastikdunke. Både vægten og formen på glasflasker gør dem nemlig upraktiske og dyre at transportere. Så ved at erstatte de tunge glasflakser med stabelbare plastikdunke kan der transporteres meget mere spiritus pr. lastbil og derved spares en masse brændstof.

Rejsen fra flaske til plastikdunk

Helt fra start, har vi ønsket at være med til at gøre verden mere bæredygtig. Der fandt vi hurtigt en måde, hvor vi via mere bæredygtige og prisbesparende emballageformer, gjorde det muligt at anvende lokale og økologiske produkter i større skala. Når vi køber spiritus, kommer det typisk glasflasker, men det er faktisk også den tungeste for miljøet – selv hvis det er genbrugsglas. Derfor er der meget at spare, når vi køber spiritus på 10 liters-dunke. Faktisk mere end 9 kg CO2e pr. dunk såfremt hverken glas eller plast er genbrugt. Og det er kun i produktionen af emballagen. 9 kg CO2e lyder måske ikke af meget, men det svare til 54 timers streaming af din ynglings serie på Netflix eller 76,5 km i diesel eller benzinbil – og det er vel at mærke, hvis det er nye biler. Dertil skal den skønne spiritus jo også transporteres ud til alle jer, så smagen af det lokale kan nydes i hele landet.

Hjælp os med at hjælpe dig

Vores rejse har vi selvfølgelig ikke klaret alene. Vi har heldigvis haft støtte hele vejen fra både små og store spillere. Eksempelvis har Roskilde Festival stået med åbne arme og stor nok efterspørgsel til, at vi –  i samarbejde med de danske producenter – har omlagt nogle af produkterne til økologi. Samtidig gør vi os hele tiden tanker om, hvordan vi kan blive endnu mere bæredygtige. I den grønne omstilling tæller hvert et tiltag. Derfor vil vi også elske at høre fra dig, hvis du går med nogle bobler eller ønsker om at blive mere bæredygtig. Vi ved nemlig, at vi kommer længst ved at slå hovederne sammen.

Har du spørgsmål til vores beregninger eller ønsker at høre mere, må du endelig tage fat i os. Vi vil elske at dykke endnu længere ned sammen med dig.

Læs også om Local Spirits’ økologiske initiativer